Hvad er Spraino?

0
75

Hvad er Spraino for noget?

Spraino® er en Tribo-tape (tribologi-tape), du nemt og simpelt klistrer på ydersiden af dine sko, så du forebygger ankelskader.
Efter flere års forskning udviklede vi Tribo-tapen Spraino: Den mest simple og effektive metode til forebyggelse af ankelskader. Spraino forebygger over 50% af de alvorlige ankelskader, og nedsætter samtidig belastningen ved et vrid med over 90% – uden at gå på kompromis med hverken komfort eller bevægelighed, modsat eksempelvis ankelskinner og tape.
Spraino® kan bruges af indendørs sportsudøvere
Døjer du med ankelproblemer og ustabile ankler, eller har du vredet om for nylig, så kan Spraino hjælpe dig. Spraino hjælper indendørssportsudøvere, der gerne vil forebygge ankelskader og -problemer og blive på banen. Spraino er gennemtestet i både håndbold, badminton og volleyball

Men virker det?

JA! Hør og læs om nogle af de seje spillere, som Spraino hjælper til at blive på banen.

Amalie Magelund: https://www.spraino.com/da/amalie/ – Det danske landshold i badminton, Greve i badmintonligaen

Ditte Søby (Video) – Badmintonspiller  i Greve i badmintonligaen

Det østrigske herre volleyballlandshold:

Nicolai Nygaard – Håndbold liga spiller for Ribe-Esbjerg Håndbold

I Spraino® har vi skabt et fantastisk produkt, og det er vores ambassadører helt enige i. Ambassadørerne aflønnes derfor udelukkende i form af Sprainos produkter, så vi sammen kan sikre, at de fortsat bliver på banen.

Hvordan er det lige Spraino fungerer?

Spraino® retter foden op, inden skaden sker
I et typisk ankelvrid sidder ydersiden af skoen fast i gulvet, og anklen vrider derfor over. Det kan resultere i alvorlige skader og lange perioder på sidelinjen. Med Spraino nedsættes friktionen på ydersiden af skoen og foden finder i stedet tilbage til sin naturlige position i en skadessituation – inden vriddet sker.
Skal du ’see it to believe it’? Så tjek denne video med vores biomekaniske test, som viser hvordan første del af et muligt vrid foregår med og uden Spraino.

Okay, men virker det VIRKELIGT?

JA! Spraino® har en videnskabeligt dokumenteret effekt i både laboratorier og regulært spil.
I Spraino® har vi netop gennemført den største danske undersøgelse nogensinde af ankelskader. Det skete i samarbejde med forskere fra bl.a. Hvidovre Hospital og Aalborg Universitet, og med hjælp fra DIF, herunder Badminton Danmark, Danmarks Basketball Forbund og  Dansk Håndbold Forbund.
Mere end 500 sportsudøvere fra håndbold, badminton og basketball deltog i studiet. Halvdelen af deltagerne anvendte Spraino under kampe og den daglige træning i 8 måneder, mens den anden halvdel fortsatte som de hidtil havde gjort. Resultaterne var entydige: Spraino® nedsætter risikoen for non-kontakt ankelskader (hvor du ikke træder op på en fod) og reducerer smerter i anklen, frygt for gentagne skader og skadestiden på bænken.

Spraino er også testet i laboratorier, hvor vi i samarbejdet med Aalborg Universitet og DTU har foretaget adskillige forskellige laboratorieforsøg (eksempelvis som i videoen under ’Hvordan er det lige Spraino fungerer?”). Disse har blandt andet vist, at Spraino reducerer den skadelige kraft under et vrid med over 90 %. Dermed bliver belastningen på knogler, ledbånd, muskler og sener langt mindre, end hvis man ikke anvender nogen hjælpemidler.

I Spraino® har vi derfor lavet omfattende videnskabelige undersøgelser for at sikre maksimal sikkerhed og forebyggende effekt i brugen af Spraino.
Har du yderligere spørgsmål til vores videnskabelige undersøgelser, kontakt os da gerne på [email protected].