Skaden er sket – hvad gør jeg?

Umiddelbart efter en ankelskade er det en god idé at handle efter RICE-princippet (Rest, Ice, Compression, Elevation). Hold foden i ro, så længe der er smerter, påfør ankelstøtte hurtigst muligt, påfør is eller andet koldt for at lindre smerten, og hæv foden – gerne op over hjerteniveau. Desuden fremskynder det helingsprocessen at mobilisere foden hurtigst muligt, efter de værste smerter har lagt sig. Dette kan tage alt mellem få dage til flere uger. 

Ved en forstuvning beskadiges bestemte ledbånd, og de tager lang tid om at hele. Det er heldigvis ikke dine ledbånd, der er den vigtigste beskyttelse for ankelleddet, men derimod dine muskler og dit nervesystem. Påbegynd træning så snart smerten har lagt sig, og øg derfra intensitet og belastning, men undgå kampsituationer indtil anklen er ordentligt genoptrænet. Efter en ankelforstuvning er risikoen for en fremtidig skade langt større end inden den oprindelige forstuvning, og mange udvikler desværre ”løse ankler”. Det er formentlig en undervurderet årsag til karrierestop og nedsat præstation, så vend ikke tilbage til hård træning for tidligt. Derudover kan denne tilstand hæmme mange udøvere resten af livet og i yderste konsekvens medvirke til at forårsage slidgigt – så tag dine ankler alvorligt. 

Hvis skaden er alvorlig, sørg i så fald for at blive tilset af en dygtig fysioterapeut og instrueret grundigt i øvelser mm. Danmarks førende fysioterapeuter med speciale i sport er samlet i Dansk Selskab for Sportsfysioterapi. 

Foto- Marek Dospíva

» “Spraino er et patch, der sættes på siden af skoen, det er nemt at bruge og begrænser ikke præstationen,”

Undgå ankelskader på lang sigt – Hvilke muligheder har du? 

Musklerne vil efter en skade miste betragtelig styrke, så de skal trænes tilbage i form, hvilket gøres mest effektivt med bestemte genoptræningsøvelser. Derudover findes der flere forskellige hjælpemidler, som Spraino, ankelskinner og sportstape, der kan forhindre ankelskader.

Spraino 

Spraino er et patch, der sættes på siden af skoen, som har den store fordel, at det er nemt at bruge og ikke begrænser præstationen. Komforten er optimal, når man har vænnet sig til, at bestemte bevægelser kan føles en smule anderledes end tidligere. Desuden kan Spraino benyttes med stor effektivitet i kombination med andre metoder. Den største udfordring ved Spraino er, at mange sportssko er udformet forskelligt, og det skal sættes omhyggeligt på hver eneste gang, samt at det kun bliver markedsført til håndbold, badminton og volleyball på nuværende tidspunkt. 

Ankelskinner 

De billige og bløde ankelstøtter virker ikke. Køb en dyr ankelskinne, som passer dig – godt! Prøv den grundigt i butikken, hvis muligheden foreligger. Desværre findes der stort set ikke ankelskinner på markedet i Danmark, hvor effekten er testet ordentligt, videnskabeligt. Alligevel er opfattelsen blandt mange fagfolk, at de dyrere ankelskinner virker efter hensigten i nogen grad. Der er delte meninger om, hvorvidt ankelskinner hæmmer anklens helingsproces og desuden øger risikoen for knæskader. Det største problem med ankelskinner er dog, at de virker som en bremse på ankelleddet, hvorfor de begrænser præstation og komfort. Hvis du vil bruge ankelskinner, er det derfor afgørende, at du finder en, der passer optimalt til dig og netop din sport. I nogle sportsgrene, eksempelvis badminton, passer ankelskinner meget dårligt ind spillets bevægelsesmønstre. 

» “De billige og bløde ankelstøtter virker ikke”

Sportstape 

Køb en god dyr sportstape fra et anerkendt brand – eksempelvis fra Johnson&Johnson, der udtog patent på sportstape allerede i 1897! De billige typer sportstape er ikke gode nok. I nogle tilfælde er klæbet ikke stærkt nok, så man risikerer at miste effekten næsten øjeblikkeligt og vride om efter 30 minutters spil. Andre typer forårsager hudreaktioner. Sportstapen kan påsættes på mange måder, og den optimale metode afhænger blandt andet af din sport. NFL-spillere i USA benytter tapen på en måde, hvor den lægges meget massivt, mens mange udøvere i Danmark, sværger til en meget lettere taping, fordi de mener, at den afgørende effekt findes på nervesystemet. For maksimal beskyttelse vil den omfattende taping være at foretrække, hvis din sport tillader det. 

 

Fagpersoner kan se forskningsartikler om emnet her: http://natajournals.org/doi/full/10.4085/1062-6050-385-16

Privacy Preference Center