Investor Relations

Spraino henter yderligere kapital
til international vækst

Patenteret teknologi til sportssko med
stort afkastpotentiale for investorerne!

Tilmeld dig til
online investorpræsentation
onsdag 6. maj 2020, kl. 15.30.


Unik løsning giver bedre sportspræstationer og færre skader
Danske Spraino er eksperter i vekselvirkningen mellem sportssko og underlag. Vi har udviklet en løsning til indendørs sportssko, der kan forbedre præstationsniveauet med op til 4 % hos både elite- og motionssportsfolk. Spraino’s løsning kan samtidig halvere antallet af ankel-sportsskader, den hyppigste sportsskade overhovedet. Se hvordan Spraino’s tapeløsning fungerer her. Her en lidt længere forklaring.

Allerede på markedet
Vores patenterede løsning er allerede nu på markedet i en tape-version, der kan klistres uden på skoene. Tape-løsningen bruges blandt andet af udøvere indenfor håndbold, volleyball og badminton. Se fx. her hvad elite-badmintonspilleren Ditte Søby har at sige om Spraino’s tape-løsning.

Stort globalt vækstpotentiale i samarbejde med de kendte brands
Med Spraino-tapen har vi bevist, at vores løsning dækker et vigtigt behov i markedet, og at brugerne er tilfredse. Nu forbereder vi næste skridt – en indbygget løsning, som vi vil udvikle i samarbejde med internationale sportsskobrands med en licensbaseret forretningsmodel.

Der sælges hvert år omkring 1,7 milliarder par sportssko, og vi er overbevist om, at sportssko med vores indbyggede skadebeskyttelse og præstationsforbedring vil finde sin plads på markedet. Vi har allerede dialog med førende sportsskobrands og forventer, at de første licensaftaler snart vil falde på plads. Vi budgetterer med licensindtægter allerede fra næste år.

Brug for kapital til vækst
For Spraino er der ingen tid at spilde. Derfor udvider vi kapitalgrundlaget med op til 5 million kroner for at sætte maksimal styrke bag vores udviklings- og projektaktiviteter. Spraino’s eksisterende investorer deltager i kapitalforhøjelsen, der gennemføres i tredje kvartal 2020.